2022-09-14 10:52:14 - Postet i Kampagne Postet i Mode Postet i Modeller

Sporty damer på job med det populære brand EYDA

Plads til alle kvindelige sportsmodeller i aktivitetstøjet fra EYDA

Uanset kropstype, alder og niveau åbner EYDA deres univers op af kvalitetstøj til en aktiv livsstil for dig. Deres fokus er nemlig på at skabe træningstøj med den helt rigtige pasform og maksimal komfort uanset, om din aktive livsstil indebærer at gå med hunden eller gennemføre en intensiv workout. Hos BASIC CPH er vi vilde med konceptet og derfor også lige så vilde med, at de seje skabere hos EYDA fik øjnene op for modellerne hos os, som bud på kvinder, der kunne være med til at repræsentere denne slags diversitet i alder, former og typer generelt.

Faktisk har EYDA arbejdet med netop BASIC CPH modeller, der ikke er fra vores deciderede sports site her, men er fundet inde på vores hovedside og som derfor spænder meget bredere i både niveau, alder og kropstype. Indtil videre har de arbejdet med både vores unge fine Asta, vores to krølhårede og smilende skønheder, Lea og Ann-Sophie samt vores super seje 61-årige Solveig, der charmerer med både langt smukt gråt hår og fed attitude.

I galleriet nedenfor finder du dem både brugt til almindelige kollektionsskydninger samt diverse fotoskydninger på locations i det seje sportstøj. Vi anbefaler et smut ind forbi både deres gennemførte Instagram og fine hjemmeside for at spotte mange flere billeder af de skønne modeller.

 

Sportsmodel som både elite atlet og almen fitness udøver

Der skal være plads til alle og det er heldigvis også noget, som vores kultur i højere og højere grad synes at få sat fokus på og arbejdet imod. BASIC CPH håber og tror i hvert fald på mere mangfoldige tider - og har fra begyndelsen af støttet op om netop denne udvikling. BASIC CPH blev nemlig startet op med ideen om, at repræsentere bredere i vores samfund og støtte branchen i at kunne finde alle typer til repræsentation af diverse produkter og virksomheder, så flere mennesker kunne spejle sig i reklameverdens typer fremfor at føle sig forkerte.

BASIC COPENHAGEN SPORT kom til på et senere tidspunkt, men her har vi absolut også den bedste intention om, at inkludere bredt og en kunde som EYDA er et stærkt bevis på, at det giver pote. Vi ser et stærkt samarbejde i, at kunne støtte op om ideen om, at sport er for alle og at typerne i front netop også skal kunne afspejle flere niveauer, så også nybegyndere eller dem, der hopper lidt til og fra, kan føle det er OK, at træde stolt frem i sportstøjet.

 

Kan jeg få en sportsprofil?

På selve BASIC COPENHAGEN SPORT platformen online opretter vi kun modeller, som decideret har den aktive kunnen, som kunderne forventer. Dvs. hvis det drejer sig om en kampagne for et bestemt fitness redskab, en boksebold eller en yoga måtte, så er det vigtigt, at kunderne kan finde dem, som rent teknisk er trænet til det og dermed kan vise brugen af redskabet korrekt eller afspejle sportsgrenen med de bestemte øvelser eller positioner. Vi foreslår dog altid kunder, som f.eks EYDA, at kigge hos BASIC CPH også, hvis det blot drejer sig om at finde en række skønne ansigter, der kan skabe god energi - for dem har vi ekstra mange af ;-)

Har du erfaringen til at få en profil hos BASIC COPENHAGEN SPORT, hvad enten det er poledance, løb, almen fitness, boksning, dans eller noget helt andet aktivt, så udfyld en ansøgning her. Det eneste krav er blot, at du har noget "aktivt" materiale indenfor sportsgrenen, at kunne præsentere dig på.