2023-08-25 15:11:24 - Postet i Kampagne Postet i Mode Postet i Modeller

MUJI stormer frem med BASIC CPH modeller

Modeller fra BASIC CPH pryder forsiden hos det japanske brand

Det japanske brand, MUJI, der bevæger sig indenfor design, mode og interiør, kom til Danmark i 2019. Her åbnede de deres første butik i Danmark, på toppen af Illum, hvor de skulle bruge nogle skønne ansigter til at stå i spidsen og gøre det interessant for forbrugerne. Heldigvis er BASIC CPH ikke uvant med udenlandske brands og efter 30 års erfaring og indsats i branchen, kan vi efterhånden sige, at BASIC CPH er et velkendt modelbureau både i Danmark og rundt i verden. Ikke desto mindre, så bliver bookerne altid super glade for, at indsatsen giver pote og et nyt stort udenlandsk brand som Muji, har lyst til at udvælge ansigter fra netop vores modelbureau.

 

Herremodeller, kvindemodeller og familier foran kameraet

MUJI spænder bredt med deres alsidige univers og derfor skulle modellerne ligeledes hentes ind til forskellige kategorier af deres sortiment. Vores kvindelige modeller blev sammensat at vores to skønne teenagere, Molly og Chanel, der sammen med vores tre skønnere modne kvinder, Julia, Natascha og Susan skulle iklædes MUJI's minimalistiske kvindemode samt accessories. På herresiden blev det vores to erfarne herrer, Mathias og Khavaquiah, der sammen med vores seje type model, Simon, fra Sonder Agency, skulle iklædes både herremode og indgå i nogle af MUJI's cool hjemlige opsætninger af smarte elementer og brugsting. Sidst, men ikke mindst, var der også brug for en autentisk sød familie, der skulle hygge sig i MUJI's univers iklædt deres behagelige hjemmeklæder. Her blev det familien Nicholas med vores helt unge Sola, der sammen med sine forældre, Seth og Steffanie, var let til grin og leg på set.

Bookerne hos BASIC CPH er vilde med de fantastiske stilrene og fine billeder, der blev resultatet af produktionen, og vi kan selvfølgelig også godt forstå, at MUJI har valgt ikke blot at bruge dem i Danmark, men også udvidet brugen til resten af verden for at lokke med deres fine univers med vores modeller i front.

 

Et dansk modelbureau med et stigende antal af udenlandske brands

Som tidligere nævnt, har BASIC CPH efterhånden opbygget sig en god historik med udenlandske brands og i dag er vi stolte af, at kunne præsentere en lang række af samarbejder med internationale brands. Tilbage i 2017 fik bookerne, efter lang tids indsats, f.eks et hul igennem til det store modehus ZARA, som bookede deres første model hos BASIC CPH og siden hen, har udvalgt deres favoritter fra BASIC CPH til fotoskydninger rundt i hele Europa. Blot i 2023 har vi sendt skønne BASIC CPH modeller på fotoskydning med ZARA både i Spanien, Portugal og England.

Derudover kan BASIC CPH opremse store brands som Adidas, der fik vores modeller til fotoskydning til Bremen i Tyskland, Samsung, der skød i Madrid samt New Balance, Rodenstock, Stressless og senest Tommy Hilfiger, der fik vores skønne unge model Theodor  til Stockholm. MUJI har selvfølgelig også booket siden og du kan finde flere skønne BASIC CPH modeller hos dem online.

BASIC CPH kan derfor med stolthed i stemmen sige, at vi er et erfarent modelbureau, der som vores hjemmeside noterer, har bookere og et modelarkiv, der til sammen giver vores kunder en platform med rig erfaring for alle former for casting, som gør de tidskrævende opgaver lidt mere smidige og med stor succes. Find os under "kontakt" på hjemmesiden og kom stærkt i gang med din næste produktion.