2025-07-10 14:52:26 - Postet i Kampagne Postet i Mode Postet i Modeller

Fra globale til lokale modeller med BASIC CPH

BASIC CPH flyver modeller ind fra hele verden

Hos BASIC CPH er vi stolte af at kunne sige, at vi ikke kun arbejder med modeller lokalt – vi opererer worldwide. Vores netværk strækker sig over landegrænser, og vores modeller er lige så mobile, som reklamebranchen ofte kræver. Uanset om vores kunder søger et bestemt look, en særlig kompetence eller en unik udstråling, sikrer vi det perfekte match - uanset, hvor i verden modellen befinder sig.

I en travl og konkurrencepræget kommerciel verden er fleksibilitet og adgang til internationale modeller ofte nøglen til at finde det helt rigtige ansigt. Derfor har vi opbygget en stærk database, der gør det muligt for os at flyve modeller ind fra hele verden til kampagner, lookbook, reklamefilm og editorials. Med erfaring i at koordinere rejser og logistik for internationale modeller, gør vi det, der kan virke komplekst, til en let proces både for vores kunder og modeller.

 

Fra Amsterdam til Danmark: High Fashion med Charlotte

Et godt eksempel er vores nylige samarbejde med Robell; et veletableret brand inden for damemode. Da de havde brug for et specifikt look til en kommende kampagne, vidste vi, at vores model Charlotte fra Amsterdam var det perfekte valg. Vi tog os af alt det praktiske, og Charlotte leverede en skøn indsats foran kameraet i Danmark. Resultatet? Et smukt shoot, der afspejler både brandets identitet og Charlottes enkle, unikke stil - præcis som man også ser på hendes profil her.

 

Herremode i Rom: Kolawolé x Mos Mosh Gallery

Et andet stærkt eksempel er Kolawolé, en af vores erfarne mandlige modeller, som blev fløjet til Rom for at skyde for Mos Mosh Gallery. Brandet ønskede en model med karakter og udstråling - og Kolawolé leverede netop dét. Den internationale baggrund og Roms stemning passede perfekt til hans energi, og det visuelle resultat taler for sig selv - se bare eksempler i galleriet her nedenfor eller på hans profil.

 

Sport med stil: Luisa for Hummel & Vuori

Vores sportsmodel Luisa er et andet bevis på, hvordan vores internationale database skaber værdi. Hun er blevet fløjet ind til Danmark for at skyde kampagner for både Hummel og Vuori - to mærker i front, når det gælder aktiv livsstil og sporty fashion. Luisas look og evner matchede det friske, sporty udtryk perfekt, og hendes energi og professionalisme var præcis, hvad projekterne havde brug for. Hendes profil her taler også for sig selv.

 

Energi og indtryk: Charlene for X-Ray

Til sidst vil vi fremhæve vores succes med at bringe Charlene ind, vores sportsmodel fra Atlanta, til en kampagne for energidrikken X-Ray sammen med vores herremodel Fariti. Med sin atletiske krop fra volleyball og stærke udstråling var hun som skabt til kampagnen, der krævede energi, gennemslagskraft og selvtillid. Hendes look og karisma fik bragt brandets budskab til live, ligesom hun også har gjort for mange andre brands før. Du kan se flere eksempler på hendes profil her.

 

Ingen begrænsninger - kun muligheder

Hos BASIC CPH sætter vi altså ingen grænser for, hvad vi kan gøre for at opfylde vores kunders kreative visioner. Uanset om du har brug for en fashion model, en sportsprofil eller et kommercielt ansigt, så har vi det. Vores globale netværk gør, at vi kan levere den rette model, hvor som helst, når som helst.

Hvis du søger internationale modeller til dit næste projekt - eller bare har brug for hjælp til at finde det rigtige ansigt, lokalt eller globalt - så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe og gøre det hele muligt. Find vores kontaktoplysninger her på hjemmesiden.