Fotoskydning med Garia Golf og et unikt hold af typemodeller fra BASIC CPH
Et indblik i den kreative foto proces med BASIC CPH modeller, BüroJantzen & Garia Golf
Det stod klart i mailen fra fotograf, Ulrik Jantzen, at der skulle smæk på den kommende fotoskydning for Garia Golf and Leisure Cars. "We play as we go! Jet, måske helikopter. Hangar, superbil, store hunde i snor. Udstoppet tiger. Fuck me hard vibe. 20cm høje hæle. cat suit, chauffører, store hatte. Take me to Hollywood, det er toppen af poppen og stylingen skal kamme over". Ulrik Jantzen var altså udkig efter modeller, som var klar til at gå all in på det eksklusive, provokerende og legende udtryk med fuld gas bag rattet i de stylede golfvogne og på de kreative locations. Der skulle nogle helt specielle seje typemodeller til!
BASIC CPH er model- og skuespillerbureauet med de mange seje typemodeller
Opgaven ramte plet hos os på BASIC CPH, da vi som bureau netop forsøger at omfavne alle slags seje, smukke, klassiske, anderledes og kreative typer af modeller og skuespillere, så vi altid er klar til at angribe enhver slags art af foto/skuespilleropgave, som kommer ind af døren (i mailboksen ;-)). Det blev derfor hurtigt til et stærkt hold af 13 modeller. Her i blandt var alt fra den indiske 64årige Sukhdev og den svenske Andreas med sine skønne røde lokker til vores tidligere NORD forsidemodel Benjamin og den rutinerede tyske model Ingo, som BASIC CPH fløj direkte ind fra München!
Selve skydningen blev spredt over 2 dage, hvor modellerne i hold blev booket til lokationer både ved Refshaleøen, indre Nørrebro, Den Blå Planet, Carlsberg Byen, Det Kongelige Teater m.fl. og BASIC CPH hjalp med en udførlig produktionsplan, så alle modeller kunne nå til de planlagte skud efter en gennemført styling fra den kreative stylist, Jesper Hentze. Han havde nemlig ikke sparret på hverken guld, pels eller rumdragter! I galleriet nedenfor kan du tage et kig rundt på de forskellige kreative ideer, som tog sit udspring på de forskellige locations samt hvordan vores fantastiske modeller uden tøven kastede sig op på biler, i baderinge, poppede champagne og levede sig ind i de roller, som fulgte med deres outfit og opstilling. Vi er bestemt også overbeviste om, at modellerne selv synes fotoskydningen var en virkelig sjov proces og at de nød at kunne "lege" med rekvisitter op til flere hundrede tusinde kroner!
Kan alle typer få muligheden for at lave modelarbejde?
For snart 30år siden begyndte bureauets El Bosso, Sissi Antonsen, at få øjnene op for alle de skønne ansigter omkring hende og fik en idé om, at skabe et mangfoldigt type bureau, som skulle tage model- og skuespillerbranchen med storm. BASIC CPH rummer idag over 5000 typer af modeller, herunder børnemodeller, professionelle modeller, sportsmodeller, plussize og hånd- og kropmodeller i vores modelkartotek. Bureauet gør en dyd i, at kunne præsentere diversitet og alle slags skønne typemodeller samt har altid fokuseret på meget mere end faste idealer og mål. Derfor opfordrer vi også alle til at sende en ansøgning via skemaet på hjemmesiden og give sig selv muligheden for at blive opdaget. Vi vender retur uanset udfald inden for 3 uger og optager løbende ud fra efterspørgsel og de eksisterende modeller, som vi rummer i kartoteket.
Psst.. hvis du vil se mere til billederne fra denne skydning, så kan du følge os på instagram og facebook, hvor vi løbende offentliggør materiale fra vores mange fotoskydninger.. eller du kan hoppe ind og tjekke Garia's instagram ud, hvor de også bruger de mange seje billeder!














