Børnemodeller på fotoskydning med børnetøjsmærket MOLO
BASIC COPENHAGEN KIDS har endnu engang booket drenge- og pigemodeller til fotoskydning med Molo
Igennem de seneste år har BASIC COPENHAGEN KIDS været super stolte af et godt samarbejde med det velkendte børnetøjsmærke, Molo. De producerer alt fra klassiske lookbook billeder til kreative katalogskydninger sæson efter sæson - og går efter børnemodeller med den helt rigtige attitude til deres farverige og cool univers. Igennem de seneste par år har drenge- og pigemodellerne fra BASIC COPENHAGEN KIDS været alt fra både de helt små aldre til de større pre teenagere, der rocker børnetøj i form af bomberjakker, bøllehatte, jeans, hættetrøjer og en masse andre seje styles!
Lille børnemodel, rig erfaring
Måske genkender du nogle af de skønne ansigter i galleriet nedenfor og så har dit skarpe øje set helt rigtigt! Flere af disse børnemodeller har nemlig også erfaring fra andre jobs, da deres portfolio har stået knivskarpt hos BASIC CPH og dermed har lokket flere kunder til at booke dem - med et ligeledes flot resultat efterfølgende, der levede op til forventningerne. Vi bliver altid så glade, når vores kunder kommer retur med feedback og fortæller, at de har haft en ekstra god oplevelse med deres valg af børnemodel/børnemodeller fra BASIC COPENHAGEN KIDS. Vores Alexander har faktisk i en alder 1,5år været så populær og god på set, at han allerede har været booket til både ECCO, Pandora, Sofie Schnoor, Mini A Ture og selvfølgelig Molo. Gabriel har derudover været booket til Molo ikke mindre end 4 gange og hoppede sidst ud for Experimentarium for at lave grimasser til en fotoskydning med fokus på ansigtsudtryk. Sidst men ikke mindst kan man også spotte vores seje børnemodel Anakin, der både har charmeret Molo og Jack & Jones Junior (læs artikel her) til flere bookinger som tøjmodel samt hentet en masse erfaring gennem alt fra Sundolitt og Soft Gallery til Spinderiet og UNAUTHORIZED. Der er altså rig mulighed for at booke alt fra nye til erfarne ansigter her hos børnebureauet.
Børnebureauet BASIC COPENHAGEN KIDS fik sin helt egen platform
I 2020 besluttede vi faktisk på BASIC CPH at relancere vores bureau og look med splinterny hjemmeside og skarp kategorisering af vores mange muligheder for booking af modeller. Her i blandt opstod BASIC COPENHAGEN KIDS, en underafdeling med fokus kun på modelarbejde for børn, som også fik sin helt egen hjemmeside med alle vores skønne ansigter, nyheder og kundereferencer. Således kan vi imødekomme de kunder, der kun har øje for vores søde børnemodeller og de spændende opgaver, som vi har herinden for.
Bliv børnemodel og få chancen for både model- og skuespiller castings
Har dit barn også en drøm i maven om at blive model samt smiler løs til kameraet med sin udadvendte energi og eventyrlyst? Så husk man altid kan udfylde vores online ansøgningsskema her på hjemmesiden, så vi kan tage et kig på, om dit barn kan blive den næste barnemodel eller teenagemodel hos BASIC COPENHAGEN KIDS. Vi har modelarbejde for børn, der involverer alt fra ovenstående fotoskydninger hos børnetøjsmærker og legetøjsproducenter til model castings til reklamefilm og tv-serier. Vi anbefaler altid, at man bliver en del af et børneagentur, så dit barn garanteres at der bliver taget godt hånd om alle omstændigheder ved en booking i form af alt fra selve arbejdet til eksponeringen og aflønningen.
Psst.. har dit barn allerede en profil hos os, men føler ikke rigtig der sker noget, så tag eventuelt et kig på vores blogpost her om vejen til den bedste online portfolio, der guider dig igennem de vigtigste råd til et optimalt look!











