2024-05-02 13:00:58 - Postet i Interview Postet i Kampagne Postet i Mode Postet i Modeller

Find BASIC CPH modeller på de store butiksfacader

Storcentrene har stor glæde af både børn og voksne fra BASIC CPH

Bevæger du dig rundt i det pulserende byliv, har du stor chance for at se et skønt ansigt fra BASIC CPH. I den seneste tid har modelbureauet netop haft stor fornøjelse med at finde både børn og voksne til kommende kampagner hos de store shoppingcentre som Amager Centret, Frederiksberg Centret og Lyngby Storcenter. Disse kampagner kører både online og indenfor i centrene, men især også butiksfacaderne har fået stor glæde af de fashionable og farverige billeder, som fremviser de moderne tendenser hos butikkerne indenfor.

I galleriet nedenfor finder du et udvalg af de forskellige billeder, som er blevet produceret i den seneste tid. Herunder alt fra fine forårskampagner til jubilæumsfejring og julestemning.

 

BASIC CPH ved at ingen er ens og finder præcis det ønskede look

Udvalget af butikker og fokusset repræsenteret varierer fra center til center, og derfor har vi kunne præsentere både børn og unge fra vores KIDS kategori samt voksne fra både BASIC CPH, BASIC COPENHAGEN SPORT og BASIC COPENHAGEN PRO afhængigt af de specifikke ønsker fra butikkerne.

Hos Amager Centret har vores kunde haft et ønske om, at caste modellerne specifikt til et udvalg af brands, så hver model skulle præsentere hver sin butik i stil, fremtoning og attitude. Vores cool herremodel Sebastian blev f.eks castet specifikt til Spejdersport med sit rå, sporty, outdoor look imens vores anden velklædte herremodel Søren skulle repræsentere Mr. Henrik P og deres flotte skræddersyede tøj univers.

I Lyngby Storcenter har vi haft glæde af at være med til at fejre deres 50 års jubilæum med et fantastisk ældre segment af BASIC CPH modeller, som repræsenterede de trofaste kunder og Lyngby Storcenters mangeårige stabilitet. Derudover fik den også fuld smæk på stylingen til deres julekampagne, hvor ældre som unge blev booket ud til palietter, glimmer og feststemning til fejring af den fine årstid.

Frederiksberg Centret har haft fokus på vores BASIC COPENHAGEN PRO modeller til de store forårs- og efterårskampagner, hvor to udvalgte modeller står i spidsen for præsentationen af de nye årstider og derfor skal gøre sig ekstra bemærkede med deres unikke looks. Her har vores erfarne modeller, Hedda og Khavaquiah samt Lisa og Martin, stået i front for de sidste tre kampagner, hvor der både har været sport og hverdagsmode på plakaterne.

 

Bliv inspireret i arkivet fra os og vælg præcis dine favoritter

Din casting kan starte med et arkiv fra os, så du som kunde nemt kan læne dig tilbage  og lade os præsentere dig et anbefalet cast ud fra dine specifikke kriterier. I arkivet kan man inddele i ønskede kategorier, få direkte links til fuld portfolio, lave kommentarer til modellerne og tilføje/slette som ønsket. Det er derfor et populært redskab hos BASIC CPH i samspillet med vores mange kunder, da det gør casting processen effektiv og super overskuelig. Det er nemlig heller ikke kun BASIC CPH, der kan lave arkivet til dig som kunde, men også et redskab, som du kan logge ind i og bruge, hvis du selv vil starte et arkiv op at tage udgangspunkt i sammen med os. Find vores arkiv funktion på hjemmesiden under "mit arkiv".

Ring, skriv eller kom forbi til et møde, hvis vi skal starte dit næste projekt op.